Menu Luk

Logoslikkepind

Med logo-slikkepinde kan I sende et signal om noget håndlavet og unikt på nøjagtigt samme måde som med logo-bolsjer. Den eneste forskel på de to produkter er, at her sidder der en pind fast bolsjet.

En del af charmen ved dem er netop, at logoet bliver formet i midten af det runde bolsje som en del af den håndrullede bolsjemasse. Derfor vil bogstaver og logo ikke stå snorlige, men have et organisk udtryk, der er lidt forskelligt fra slikkepind til slikkepind.

Samtidig udmærker logo-slikkepinde sig ved at kunne laves i flere kreative varianter end andre. Herunder både smag og farver. For mange af vores kunder er det derfor “den eneste rigtige slikkepind”.

Smagsvarianter

Blåbær, ananas, jordbær, hindbær, citron, karamel, chokolade, mint, anis, sød lakrids, stærk lakrids.

Folie

Slikkepindene bevikles i transparent, bionedbrydelig cellofan.

Minimum-bestilling

10 grams: 6.000 stk.
20 grams: 3.000 stk.

Leveringstid

3 uger fra godkendt layout (hør om ekspreslevering).

Holdbarhed

12 mdr. ved korrekt opbevaring (tørt og mørkt mellem 15-18 grader). Vær i den sammenhæng særligt opmærksom på fugt i forhold til lakridssmag.

Fremstillingsmetode

Logo-slikkepindene produceres i hånden, og produktionen starter med en stor bolsjemasse, hvor bogstaver og logo bliver bygget ind massen. Herefter rulles massen ud, til den har en diameter på ca. 2,5 cm, hvorefter enderne skæres bort og kasseres, indtil man kommer frem til et synligt logo eller bogstaver. Til sidst sættes der en pind fast i hvert bolsje.

På grund af produktionsmetoden tager vi forbehold for over/under levering med +/- 10 %. I modtager naturligvis kun faktura på præcist det antal, vi leverer. Hvis det er et problem for jer at få overleveret, bruger vi dem gerne som prøver til andre interesserede.